Hygiejneforhold

Hos BACH FIRMAGAVER er hygiejnen helt i top, ligesom indpakning i gaveæsker sker under de mest hygiejniske forhold. Vi bor i ny bygning opført til formålet, og det er firmaets politik altid at følge gældende lovgivning.

Nedenfor nogle af de uhyrligheder 2 damer fra fødevareregion Midtjylland har udsat os for. Ligesom det viser at der er alt for mange ansatte i fødevareregionerne, men døm selv:

Den 7. februar 2011 fik vi besøg af 2 damer fra Fødevareregion Midtjylland.

1:
Kontor, udstilling og pakkeafdeling er placeret i ét stort rum. Fra toilettet var der via en mellemgang adgang til dette lokale. Damerne meddelte at lovgivningen kræver at der skal være forrum til toilettet. Jeg meddelte at jeg ikke var bekendt hermed, og sagde det er firmaets politik altid at overholde gældende lovgivning, hvorfor vi ville etablere et. For at kunne udføre rummet korrekt, spurgte jeg om hvilke krav der er til et sådan rum. Damerne svarede at de ikke vidste det. Jeg spurgte dem herpå om hvilket formål et sådan rum har, så jeg herudfra kunne indrette rummet. De svarede at de ikke vidste hvorfor loven kræver et forrum, hvortil jeg svarede at hvis forrummet ikke tjente noget formål, var det måske en idé at få loven lavet om. De sagde jeg kunne indsende en tegning af forrummet til Fødevareregionen, og se om jeg fik den godkendt. Damernes videre adfærd under deres besøg, overbeviste mig om at de umuligt kunne være fastansatte, men måtte være tilfældig langtidsledige der havde fået en bil stillet til rådighed, og blot skulle have tiden til at gå. Jeg var derfor i tvivl om loven virkelig kræver forrum til toilettet, hvorfor jeg istedet  indtegnede den eksisterende mellemgang. Efterfølgende fik jeg besked om at firmaet var godkendt som fødevarevirksomhed. September 2011 kom de 2 damer atter på besøg, og klagede over at jeg ikke som de påbød, havde etableret forrum til toilettet, hvorpå jeg meddelte at jeg havde indsendt tegning af den eksisterende mellemgang, og at tegningen var godkendt. De kritiserede herefter den medarbejder der havde godkendt det, og sagde at de skulle vise mig hvem der bestemmer i Fødevareregionen, og at de stadig kræver etablering af forrummet. Jeg meddelte at jeg ikke gad diskutere mere vedrørende forrummet, og   ville etablere det, men bad om enten at få oplyst hvilke krav der er til et sådan rum, eller hvilket formål et sådan rum ville tjene, da jeg ikke ville risikere at opføre et forrum, for efterfølgende at få at vide at det ikke opfylder kravene. Medio december ringer den ene af damerne, og meddeler at hun nu har fundet ud af hvorfor der kræves forrum til toilettet, samt hvilke krav der er til et sådan forrum. Citat: "Det skyldes, at der i toiletrummet er mulighed for dannelse af aerosoler, fx i forbindelse med udskylning, og disse aerosoler kan indeholde bakterier. der er risiko for, at aerosolerne kan forurene indpakningen af fødevarerne, hvorfra der via berøring af indpakningen kan ske forurening af fødevarerne i indpakningen." Citat slut. Jeg meddelte herpå at jeg ville etablere forrummet ud fra de meddelte specifikationer.

På firmaets toilet er der undertryk, hvilket medfører at luften, ved åbning af toiletdøren, trænger ind på toiletter. Fødevarestyrelsen mener at eventuelle bakterier kan gå mod luftstrømmen, gennem salgslokalet, og sætte sig udenpå eksempelvis et glas marmelade, det korte øjeblik det ilægges i en gaveæske, og   efterfølgende smitte gavemodtageren.

2.
Damerne konstaterede herefter at der i pakkerummet stod tomme forsendelseskartoner, samt forsendelseskartoner med kuffertsæt direkte på gulvet. De meddelte at loven kræver at varer i pakkerum står på paller. Jeg meddelte dem at der ikke kan komme fugt op gennem gulvet, da der under det støbte gulv er et tykt lag flamingo plader. De svarede at det intet havde med fugtdannelse at gøre, men at mus og rotter skulle have mulighed for at trænge ind under de opmagasinerede varer, og at dette ikke var muligt når æskerne stod direkte på gulvet, og tæt op ad hinanden. Jeg meddelte at vi hverken har mus eller rotter i firmaet, hvorpå de meddelte at sådanne kunne komme ind i bygnnigen i forbindelse med åbning af de udvendige døre. Jeg meddelte at jeg fandt det bedre at æskerne stod tæt, så mus og rotter ikke kunne gemme sig mellem æskerne, men at jeg ville efterkomme deres krav, hvilket skete.

3:
I udstillingen er der prøver på tidligere leverede enkeltindpakkede bolcher med firmalogo, for at kunne give nye kunder ideer til opsætning af tekst. Damerne meddelte mig at de tidligere leverede bolcher var ulovlige, da der ikke var deklaration på bolchepapiret. Jeg meddelte dem at der ikke er lovkrav herom. De kritiserede mig for ikke at kende loven, og meddelte mig at  jeg har pligt til at kende loven. Ved efterfølgende skrivelse fra Fødevarestyrelsen af 31. marts 2011, fremgår det at citat: "Hvis de enkeltindpakkede bolsjer og chokolade leveres til kunden i en yderemballage (papkasse e. lign.) er det tilstrækkeligt, at mærkningsoplysningerne findes på yderemballagen, jf. § 9 i mærkningsbekendtgørelsen" citat slut.

4:
Blandt emballage udstillet, for at vise hvorledes emballagen ser ud, samt give inspiration til tryk på emballagerne, konstaterede de triumferende at sidste salgsdato var overskredet på nogle af emballagerne. Jeg meddelte at jeg var bekendt hermed, og at det er underordnet, da de udstillede pakninger ikke er til salg.

5:
Herefter påtalte de at der på nogle af de udstillede emballager ikke var deklaration på et af de nordiske sprog, men derimod tysk -eller engelsksproget deklaration. Jeg meddelte at det er klart at deklarationen ikke er på et af de nordiske sprog, da det er prøver på æsker solgt i engelsk -eller tysksprogede lande. De krævede herpå at jeg forsynede de udstillede emballager med deklaration på et nordisk sprog.

6:
Endvidere fandt de emballager uden deklaration, og påbød mig at forsyne  æskerne med deklarationer. Jeg meddelte dem at dette ikke er muligt, da æskerne benyttes til forskellige typer bolcher og pastiller, og at jeg ikke ved hvilken type der er i æskerne, og at jeg tillige fandt det overflødigt at mærke emballagerne med deklaration, da der er tale om emballage udelukkende til udstillingsbrug. De blev ved med at gentage deres krav, og jeg måtte uendelig mange gange meddele at jeg ikke er i stand til at mærke emballagen, da jeg ikke ved hvilke bolcher og pastiller der er i æskerne.
Enten kunne de ikke forstå det, eller også ville de ikke, hvorfor det var nødvendigt for mig at gentage mit svar adskillige gange. - Jeg føler de bevidst prøvede at drive mig til vanvid. 

Hele seancen gentog sig under deres besøg september 2011, hvor jeg atter måtte gentage mit svar i en uendelighed.

7:
Blandt de udstillede vareprøver, fandt de også enkelte vareprøver vi har leveret til danske virksomheder, hvor deklarationen var på engelsk. Jeg meddelte at dette var efter ønske fra vore kunder, da produkterne var brugt på udenlandske messer mm, og at det ville være i modstrid med de pågældende landes lovgivning, hvis deklarationen var på et nordisk sprog, ligesom de udenlandske kunder ikke må forventes at kunne forstå en deklaration på et nordisk sprog. Damerne meddelte mig at de var ligeglade med om pastillerne skulle bruges i et land hvor nordisksproget deklaration er ulovlig, og meddelte mig at jeg uanset om pastillerne skal anvendes udenfor Skandinavien, kun må levere med nordisksproget deklaration. De foreslog at jeg henviser mine kunder til at købe produkterne hos mine udenlandske konkurrenter.

8:
Damerne meddelte at lovgivningen kræver at der ud for spiselige og drikkelige produkter vist på internettet skal være indholdsdeklaration. Jeg meddelte at jeg ikke var bekendt hermed, hvorpå de kritiserede mig for ikke at have kendskab til lovgivningen, og sagde at ukendskab til lovgivningen ikke er nogen undskyldning, da jeg har pligt til at kende lovene. Jeg brugte rigtig megen tid på at indhente deklarationerne fra inden -og udenlandske leverandører, samt efterfølgende anføre dem på firmaets internetside. Både de inden -og udenlandske leverandører var uforstående over at jeg var blevet pålagt disse byrder, da de ikke havde hørt om andre der var pålagt at skulle have deklarationer på udstillede varer, samt produkter på internettet. Jeg kontaktede derfor den ene af damerne, og meddelte hvad mine leverandører havde meddelt mig, og at Europas største bolchefabrik, som daglig sælger mange ton til forhandlere i hele EU, også havde meddelt mig at de ikke havde hørt om andre der havde fået samme påkrav. Jeg spurgte hende derfor om hun var helt sikker på at lovgivningen krævede dette, hvorpå hun meddelte mig at hun var helt sikker. Ved efterfølgende skrivelse af13. januar 2012 meddeler Fødevarestyrelsen at der ikke er belæg for at kræve ingrediensangivelser m.v. på firmaets hjemmeside.

9:
Efter vi har indsat indholdsdeklarationerne, meddelte den ene af damerne at vi vil få en bøde for ikke at have anført indholdsdeklarationernes indhold i korrekt rækkefølge. Jeg meddelte at jeg ikke var klar over at de skulle være anført i bestemt rækkefølge, men blot havde anført dem i den rækkefølge jeg havde modtaget fra vore leverandører, og at det straks ville blive rettet. Ved efterfølgende gennemgang af produkterne, kunne jeg ikke finde produkter hvor indholdsdeklarationen var i forkert rækkefølge.

10:
I stedet for usunde syntetiske bolcher, tilstræber vi anvendelse af naturens egne sunde råvarer. På internetsiden havde vi ved nogle af bolcherne anført at den anførte farve var ”Rødbede”.  Damerne meddelte at det ikke er lovligt at skrive at der er anvendt rødbede, men at der i stedet skal stå et e-nummer. Jeg meddelte at jeg ikke havde kendskab hertil. - De svarede at jeg har pligt til at sætte mig ind i lovgivningen, og at mit ukendskab til lovgivningen ville medføre bødeforlæg. Ved efterfølgende skrivelse af 13. januar 2012 meddeler Fødevarestyrelsen at der ikke er belæg for at kræve at "Rødbede" skal angives som "E-nummer".

11:
Ved samme besøg meddelte damerne at jeg ud for nogle af produkterne havde anført "Kan indeholde spor af gluten" samt "Kan indeholde sport af nødder". De sagde dette er ulovligt, da der skal stå hvilken slags nødder samt hvilken slags gluten. Jeg meddelte dem at dette ikke er muligt, da fabrikken havde meddelt mig at der hverken var nødder eller gluten i produkterne, men at de for en sikkerhedsskyld, overfor allergikere, havde anført at der kan forekomme spor af gluten og nødder. Bolcherne bliver maskinelt fremstillet, på meget dyre maskiner der producerer forskellige slags bolcher. Ved omskiftning fra ét produkt til et andet, kan det, selv om maskinerne er konstrueret så produkter ikke burde efterlades i maskinerne, ikke udelukkes at der kan være spor fra et tidligere produkt. Jeg foreslog herpå damerne at jeg skrev "alle typer nødder" samt "alle typer gluten", hvilket de sagde også er ulovligt, og fastholdt deres krav om at jeg skal anføre hvilken type nødder og gluten der kan være spor efter. De meddelte mig at jeg ville få et bødeforlæg for ikke at kende reglerne. Ved skrivelse af 13. januar 2012 meddeler Fødevarestyrelsen at kravet om oplysning om bestemte typer nødder samt gluten gælder citat: "ethvert stof, der er anvendt ved fremstillingen af en fødevare," citat slut. 
Der er ikke "anvendt" gluten eller nødder ved fremstillingen, så atter har damerne misinformeret om gældende lovgivning.

12: Under damernes besøg i februar måned 2011, krævede damerne at få et skrivebord stillet til rådighed. De sad herefter og knævrede indbyrdes i flere timer, og var et forstyrende element. Det samme gentog sig under deres besøg i september 2011.  Det var meget forstyrende at høre på deres knævren, hvorfor jeg spurgte dem om de ikke skulle besøge andre virksomheder, hvorpå de meddelte at dette ikke var tilfældet da de havde afsat en hel dag til besøg hos mig.

Jeg klagede herefter over at skatteyderne skal betale for at de sidder i mit firma og knævrer indbyrdes. - Fødevarestyrelsen har tilsyneladende givet mig medhold, da de januar 2012 krævede at jeg skal betale  6.590,00kr for at have haft dem siddende og hyggesnakke i mit firma.  Totalt uacceptabelt.

13:
Bolcher og pastiller leveres direkte fra producenterne til kunderne. Jeg havde aftalt med leverandørerne at æsker hvori de enkelte enheder ikke er mærket med indholdsdeklaration, skal påklæbes etiket med mit firmanavn, dansksproget deklaration samt sidste holdbarhedsdato. Damerne meddelte mig at jeg både skal kunne fremvise dokumentation for at dette sker, og kontrollere at det sker. Den eneste måde jeg kan kontrollere det, er ved at stå ude ved kunderne, og kontrollere æskerne, når fragtmændene kommer med varerne. - Jeg forsøgte at gøre dem begribeligt at dette ikke vil være muligt (jeg har kunder over hele landet). Herpå meddelte de mig at jeg vil få et bødeforlæg for ikke at have udført denne kontrol.

14:
Fra en tysk læskedrik producent havde jeg modtaget vareprøver på forskellige læskedrikke, heriblandt  3 vitaminberigede læskedrikke. Jeg valgte at placere de modtagne prøver i min udstilling (ét styk af hver), ligesom jeg på firmaets internetside indsatte foto visende de forskellige produkter. Ved siden af fotoet beskrev jeg produkterne. Damerne meddelte at vitaminberigede drikke ikke må anvendes i Danmark. Jeg svarede at jeg ikke var bekendt hermed, og troede at produkter fremstillet i andre EU lande, og lovlige i andre EU lande, også måtte sælges i Danmark. Jeg meddelte at vi ikke havde solgt nogen af produkterne, og smed straks de 3 dåser i papirkurven, ligesom jeg på firmaets internetside omgående tilføjede teksten ”Må ikke anvendes i Danmark” ud for de 3 produkter. Damerne kom atter på besøg i september, og meddelte mig straks at jeg ville få en bøde for på internetsiden at have anført at de vitaminberigede drikke ikke må anvendes i Danmark. Damerne mener at teksten ”Må ikke anvendes i Danmark”, er en opfordring til danske virksomheder om at købe produkterne. De meddelte at jeg i stedet skulle have fjernet hele tekstlinjen med produktet. Jeg skrev jo netop at produkterne ikke må anvendes i Danmark, for at gøre opmærksom på at danske virksomheder ikke kan købe produktet, og samtidig udbrede kendskabet til at produkterne er ulovlige i Danmark, så vi undgik henvendelser vedrørende sådanne produkter. Havde vi i stedet fjernet tekstlinjerne med de omtalte produkter, ville vore kunder få den opfattelse at de kunne købe produkterne hos os, da de er anført på det ikke redigerbare foto visende alle den tyske producents læskedrikke. Havde vi anført teksten ”Må ikke sælges i Danmark”, havde vi givet det indtryk at produkterne må anvendes i Danmark, men blot ikke sælges. Vi var endvidere også af den opfattelse at vi gerne måtte sælge de pågældende produkter til vore tyske kunder, hvis produkterne ikke kom ind i Danmark, men blev leveret direkte fra den tyske producent til den tyske kunde. Produkterne fremstilles i Tyskland, og er godkendte i Tyskland.  Damerne meddelte at dette ikke er tilfældet, og at vi i stedet skal henvise vore kunder til at købe produkterne hos vore tyske konkurrenter. Jeg meddelte at jeg tvivlede på at det er ulovligt for mig at sælge sådanne produkter, hvis de ikke kommer ind i Danmark, og bad om oplysning om hvilken lov der forbyder det, ligesom jeg gjorde opmærksom på at hvis en sådan dansk lov forefindes, vil det være et spørgsmål  om et sådan forbud ikke underkendes af EU-lovgivningen, om vares fri bevægelse indenfor EU. 
Damen har idømt os en bøde på minimum 10.000,00 kr for på firmaets internetside at gøre opmærksom på at vitaminberigede drikke ikke må anvendes i Danmark. Bøden er anket, og efterfølgende er det meddelt at ansatte ved Fødevareregionen er berettiget til efter eget forgodtbefindende at udstede bøder, og at sådanne bøder ikke kan ankes. Herudover er vi meddelt at vi vil blive politianmeldt samt indberettet til det offentliges overtrædelsesregister, ligesom vi skal betale for efterfølgende kontrolbesøg, og får tilkendt en sur smiley.

Disse dåser er udgået. Årsagen til produktet ikke er fjernet fra internetsiden, skyldes at de tjener som dokumentation i en verserende sag ved de danske fødevaremyndigheder. A89 Pantfri sølvfarvet alufoliedåse. Vælg mellem 7 varianter: Kaloriefattig forfriskningsdrik med citronsmag. Kaloriefattig isthe Kaloriefattig wellnes drik Energidrik med koffein og 6 vitaminer (må ikke benyttes i Danmark) Mexikansk drøm med tequilla smag. Italiensk bitter forfriskningsdrik med bitter smag ISO Premium kalorielet med æble + grapefrugt smag. Classic med blandet frugtsmag. ACE Premium vitamindrik (må ikke benyttes i Danmark) Diæt kaloriefattig multivitamin drik (må ikke benyttes i Danmark). Holdbarhed uåbnet 6 måneder. Opbevares køligt. 125mm høj x 49mm Ø. 0,2 ltr. Trykflade 140mm bred x 115mm høj, exclusiv deklaration og producentangivelse. Kolli á 28 stk. Leveres på palle. Mod tillæg kan vi levere i postforsendelses kartoner. Trykopstart, pr farve, ved Flexotryk 1280,00kr. Trykopstart, 1-4 farver, ved digitaltryk 2875,00kr. Ønskes hvid bundfarve, tillægges 385,00kr. Ved gentagelsesordre beregnes 1400,00kr. Antal Flexotryk 4-farve digitaltryk 1-fv 2-fv 3-fv 4-fv 504         9,90 1008 8,10 9,10 10,20   8,90 2010 6,80 7,30 7,90 10,20 8,00 3024 6,50 6,80 7,20 8,70 7,70 5040 6,20 6,40 6,60 7,10 6,90 7504 6,10 6,20 6,40 6,80 6,80 Cassis, ACE Premium, Diæt multivatimin samt ISO Premium tillægges 1,00 kr pr dåse. Drikke der ikke må benyttes i Danmark, sælger vi ikke til danske virksomheder.

Ovenstående er blot nogle af de uhyrligheder vi har været udsat for.
I en tid hvor Danmark har den ene fødevareskandale efter den anden, og fødevareregionerne hævder de ikke har personale nok til at kontrollere fødevarevirksomhederne, er det tankevækkende at man, med få måneders mellemrum, sender ikke blot 1, men hele 2 medarbejdere ud til besøg i en virksomhed hvor der ikke er nogen form for fødevarerisiko, og tillige afsætter flere timer til deres besøg, uanset om der er noget at komme efter eller ej. Det viser at det ikke er personalemangel der er skyld i fødevareregionernes manglende effektivitet, men derimod en særdeles dårlig ledelsesmæssig udnyttelse af de resurser de er tildelt.

I den aktuelle situation 2 medarbejdere á 31/4 time= 6½  time for et besøg der kunne have været udført af en enkelt effektiv medarbejder indenfor nogle få minutter. - Det er sygt! - Rigtig sygt!

Da de 2 medarbejdere ankom september 2012, spurgte jeg om vi ikke kunne gøre det hurtigt, da jeg havde meget travlt. Havde det været en effektiv medarbejder fra Fødevareregionen, kunne besøget have været overstået på få minutter. Istedet gjorde de 2 medarbejdere hvad de kunne for at trække besøget i langdrag, og forhindre mig i at udføre mit arbejde. Besøget bar tydeligvis præg af at hovedformålet med besøget var at chikanere mig, samt få tiden til at gå. Da jeg spurgte dem om hvorfor de chikanerede mig, ville de ikke oplyse herom. Under alle omstændigheder kan det ikke accepteres at ansatte i Fødevareregionerne kan misbruge deres ansættelsesforhold  til, af personlige årsager, at genere virksomheder. At udstede bødeforlæg, ud fra de usaglige begrundelser de 2 medarbejdere anfører, taler for sig selv, og viser med al tydelighed at de pågældende medarbejdere ikke burde have tilladelse til at udstede bøder. 

Det er netop sådanne personer der skaber mistillid og fordømmelse af offentlig ansatte, hvilket jeg finder beklageligt, da det skader de dygtige og hæderlige medarbejdere der også findes i den offentlige sektor.

September 2011, spurgte jeg fødevarestyrelsen om det kan være rigtigt at erhvervsdrivende er forpligtet til at give husly til fødevareregionernes medarbejdere, så de kan sidde og snakke indbyrdes i 2 - 3 timer, og være et forstyrende element i virksomheden. Damerne har tjenestebil stillet til rådighed, og jeg foreslog at de istedet kunne sidde og snakke i den eller køre ud i Fødevareregionens lokaler og snakke der. Ligesom jeg klagede over at skatteborgerne skal betale for at de sidder og knævrer i mit firma. Fødevarestyrelsen giver mig åbenbart medhold i at det er forkert at skatteborgerne skal betale for at de sidder og knævrer indbyrdes i mit firma. Januar modtog jeg nemlig en opkrævning på 6.590,00kr, som jeg skal betale for at have haft dem til at hyggesnakke indbyrdes i mit firma.

Hygiejnemæssigt er der ikke noget at komme efter. Rengøringen er i top og fødevarer håndteres på den mest hygiejniske måde. For at give kunderne det modsatte indtryk, har damerne tildelt firmaet en sur smiley, hvilket er beklageligt, da mange tror en sur smiley er ensbetydende med dårlig hygiejne.

Af ukendte årsager prøver de 2 damer at ødelægge firmaet. Ikke blot ved udstedelse af usaglige bøder, men også ved at kræve ting de ikke har lovhjemmel til at kræve. Bl.a. har jeg brugt 1½ måned udelukkende på at fremskaffe indholdsdeklarationer, og efterfølgende mærke udstillede emballager samt det store udvalg på firmaets internetside med deklarationerne. Det store tidsforbrug har medført væsentlig nedgang i firmaets indtjening, ikke mindst da damerne forlangte meget af arbejdet udført midt i vor højsæson.

En sag som denne bør få konsekvenser for de 2 damer.

I den private sektor skiller man sig af med uduelige medarbejdere. Det mener jeg også man bør gøre i den offentlige sektor.

Efter min klage over de 2 medarbejdere, har jeg fra Fødevareregion Midtjylland, ved skrivelse af 13. januar 2012, modtaget følgende citat: "Sammenfattende finder Fødevarestyrelsen ikke, at der er grundlag for at kritisere de pågældende medarbejderes embedsførelse. Der er tale om erfarne medarbejdere der har fulgt de retningslinjer der foreligger for udførelse af deres arbejde, og som på intet tidspunkt har overtrådt deres beføjelser." citat slut.

Hvis der er tale om erfarne medarbejdere, der har været ansat i mange år, finder jeg det extra kritisabelt hvis de ikke er bekendt med gældende lovgivning, og derved misinformerer virksomhederne.

Hvis de kender lovgivningen, har de bevidst misinformeret mig om gældende lovgivning.

Uanset hvorledes man vender, og drejer det, er det en skærpende omstændighed at der er tale om erfarne medarbejdere der har været ansat i mange år, og ikke nogen undskyldning for at misinformere om gældende lovgivning.